Slmur 40

g hefi sett alla von mna Drottin, og hann laut niur a mr og heyri kvein mitt.

Hann dr mig upp r gltunargrfinni, upp r hinni botnlausu leju, og veitti mr ftfestu kletti, gjri mig styrkan gangi.

Hann lagi mr n lj munn, lofsng um Gu vorn. Margir sj a og ttast og treysta Drottni.

Sll er s maur, er gjrir Drottin a athvarfi snu og snr sr eigi til hinna drambltu n eirra er snist hafa afleiis til lygi.

Mrg hefir , Drottinn, Gu minn, gjrt dsemdarverk n og form n oss til handa, ekkert kemst samjfnu vi ig. Ef g tti a boa au og kunngjra, eru au fleiri en tlu veri komi.

slturfrnum og matfrnum hefir enga knun, hefir gefi mr opin eyru brennifrnir og syndafrnir heimtar eigi

mlti g: Sj, g kem, bkrollunni eru mr reglur settar.

A gjra vilja inn, Gu minn, er mr yndi, og lgml itt er hi innra mr.

g hefi boa rttlti miklum sfnui, g hefi eigi haldi vrunum aftur, a veist , Drottinn!

g leyndi eigi rttlti nu hjarta mr, g kunngjri trfesti na og hjlpri og dr eigi dul n na og trygg hinum mikla sfnui.

Tak eigi miskunn na fr mr, Drottinn, lt n na og trfesti t vernda mig.

v a tal httur umkringja mig, misgjrir mnar hafa n mr, svo a g m eigi sj, r eru fleiri en hrin hfi mr, mr fellst hugur.

Lt r, Drottinn, knast a frelsa mig, skunda, Drottinn, mr til hjlpar.

Lt vera til skammar og hljta kinnroa, er sitja um lf mitt, lt hverfa aftur me skmm, er ska mr gfu.

Lt vera forvia yfir smn sinni, er hrpa h og sp.

En allir eir er leita n skulu glejast og fagna yfir r, eir er unna hjlpri nu skulu sfellt segja: Vegsamaur s Drottinn!

g er hrjur og snauur, en Drottinn ber umhyggju fyrir mr. ert fulltingi mitt og frelsari, tef eigi, Gu minn!

( Auka hljin, sem heyrast lok upplesurins eru fr Suulrndsskjlftanum sem tti sr sta egar hljlesturinn var a enda 17. jn ri 2000)